Din kropsbehandling

Meget mere end traditionel massage

Jeg behandler med udgangspunkt i Body SDS, som er et behandlingssystem, der de seneste år har vundet stor anerkendelse og skabt fantastiske resultater. Jeg finder det særligt givende at besidde et bredt spektrum af værktøjer og tilgange, med en overordnet ide om det hele menneske. Således benytter jeg teknikker indenfor massage, pulserende massage, zoneterapi, akupressur, vejrtrækningsøvelser, meridianstimulation, organmassage, afspænding, afbalancering og samtaleterapi.
Min behandling sætter dig i centrum og ved hjælp af tillid, dialog og indføling, finder vi i fællesskab frem til den behandlingsform, der virker bedst for dig.
Mest af alt giver behandlingen generelt mere kropsbevidsthed, bedre indre balance, mere velvære og overskud. Læs mere om, hvordan behandlingen foregår her

Hvordan foregår en behandling

Behandlingen tager altid udgangspunkt i dine behov og ønsker. Her opfattes mennesket som helhed, og der gives tid, fokus og opmærksomhed på det, du ønsker.

Typisk vil vi begynde med en lille snak om livsstil, dit forløb op til behandling og generelle omstændigheder. Herefter foregår selve behandlingen på en briks, hvor du som klient er iført undertøj eller andet tyndt og dækkende samt et tæppe over dig.

Selve behandlingen på briksen veksler jeg typisk mellem forskellige massageteknikker, pulsering, ledfrigørelse, vejrtrækningsøvelser, akupressur, meridiantryk. Undervejs lidt dialog men behandlingen kan også foregå i stilhed. Hvad der gør det mest komfortabelt og trygt for dig.

Behandlingen afsluttes med endnu en lille samtale, som en slags evaluering og et par gode råd om, hvordan du kan hjælpe dig selv videre. Du får eventuelt også et par øvelser med hjem.

Behandlingen er basalt funderet på tre ben:

Det mentale, som henvender sig mere til det kognitive, vores tankemønstre og overbevisninger.

Det psykiske, der omhandler vores følelser og emotioner.

Det fysiske, som ofte er skader, smerte og vores gøren. Vores velvære, er i min erfaring, et smukt samspil mellem disse tre elementer, hvorfor der i en given problematik indledes med et bredt fokus.

Derudover har både hjerne og krop brug for det rette brændstof (næring, vitaminer/mineraler), mens organer og kirtler, ja hele metabolismen, har brug for ordentlige arbejdsbetingelser, så lidt enkelt kostvejledning kan også inddrages.